Libero lancerer nu en moderigtig designkollektion af deres Up&go-bleer.
Succesen bliver nok begrænset med hængerøvsbleen.
Libero lancerer nu en moderigtig designkollektion af deres Up&go-bleer.
Succesen bliver nok begrænset med hængerøvsbleen.
En amerikansk forsker har simuleret neanderthaleres struber og mener at kunne påvise, at urtidsmenneskene ikke var i stand til at udtale vokaler.
Utroligt at hollandsk går så langt tilbage.
Bloggen Skelliewag.org tilbyder intet mindre end The Top 20 Ways to Come Up With Amazing Ideas.
Hvorfor egentlig lave en Top 20. Altså, hvis man er på jagt efter en fantastisk idé, vil man vel aldrig nøjes med at bruge det 17.-bedste råd?
Ikke dermed sagt, at det ikke er fine råd.
Faldt lige over TED. TED er oprindeligt en konference, som siden 1984 har samlet folk indenfor teknologi, underholdning og design – deraf navnet – for at dele ideer.
PÃ¥ deres hjemmeside ligger et utal af inspirerende taler/presentationer af ideer og emner, lige fra buddistiske tanker om lykke til opdyrkning af energi og hvorfor copyrightloven hæmmer kreativitet. Af de mere kendte talere kan nævnes Bill Clinton, Al Gore og Bjørn Lomborg. Men mange af de ‘ukendte’ talere, er mindst lige sÃ¥ interessante, og møgengagerede.
En god sidedish til frokosten.
Lad mig høre, hvis du falder over noget godt.
Nu melder et helt nyt parti sig i valgkampen med en youtube-valgvideo, der allerede er set mere end 2000 gange. De lover blandt andet forbedringer på sundhedsområdet, hvor alle vælgere skal indlægges direkte efter valget.
Det er i øvrigt min gamle ven Mogens Nørgaard, der står bag (ikke ven som i myspace, men som i jeg har mødt ham en gang i virkeligheden, så jeg ved ikke om det tæller?).
Se mere på Jyllands Postens webtv her eller se liste Ms fulde valgvideo her.
Hurra, med lytternes hjælp er min kollega og jeg, som de eneste ikke-DR/ikke-landsdækkende værter, nomineret til Ekstra Bladets Gyldne Mikrofon: Hvem er Danmarks Bedste Radiovært?
Vi er godt klar over, at vi ikke har en jordisk chance for at vinde over det landsdækkende, fine selskab. Vi er ovenud lykkelige for bare, at være nominerede.
MEN! Vi har sat os et nyt mål. Kald os bare drømmere, men vi vil prøve at slå Hans Otto Bisgaard. Denne levende legende skal ikke vide sig sikker, bare fordi han står tidligere op end os.
Hjælp os i kampen mod Bissen. Gå på Ekstra Bladet og stem på jyderne nederst på listen.
Det ku’ da være sjovt at slÃ¥ et par sjællændere eller tre.
Tak,
Tom Bue
Læs mere på Ekstra Bladet og giv din stemme her.
Selvom det er rart, når ideer bare popper op ud af det blå, kan man jo ikke altid stole på leverancerne. Kreativitet er et håndværk som alle andre. Det handler om arbejde og metoder. Der er større chance for, at den gode idé dukker op, hvis man selv gør noget for det og bruger det rigtige værktøj.
Jeg har lavet workshops om systematisk kreativitet, ligesom jeg er blevet benyttet som kreativ konsulent pÃ¥ projekter – bÃ¥de i forhold til kommunikation og mere generel ideudvikling.
Jeg er blevet en helt, ovenikøbet en tv-helt – fint fint, hva’? Sammen med min morgenpartner in crime, er jeg blevet en del af undergrundssatire-programmet (et andet ord for lavbudget) Flemmings Helte pÃ¥ DR1.
Besøg os og de andre på dr.dk/dr1/flemming.
Denne forespørgsel fra den udmærkede Dr. Skiller, affødte dette svar:
Ærværdige Dr. Skiller
Tillad mig først at takke for tidligere korrespondance, det er altid en
behagelig fornøjelse at høre fra Dem.
Med hensyn til Deres forespørgsel angående udlån af min kollega, må jeg først
gøre Dem det klart, at jeg, som de også skriver, ikke bestyrer noget
kødbibliotek. Kødet ville i så fald jo også være over 30 år gammelt, og med de
verserende sager om gammelt kød, samt stanken derfra, ønsker jeg ikke at have
noget med virksomhed af den art at gøre. Min kollega er drevet af det der
psykologisk betegnes Egen Fri Vilje, om end denne i hans tilfælde mere præcist
udgøres af lige dele pølser og Cocio Light.
Deres tilbud er dog fristende, da jeg også altid har følt, at min kollega har
været yderst velegnet til videnskabelige eksperimenter. Rent faktisk mener jeg,
at det at opholde sig i hans nærhed efter at han har nydt et måltid bestående af
kål og pølser, bedst er at sammenligne med visse uhyggelige forsøg udført inden
Det Tredje Riges fald.
Når jeg uden blu og tøven alligevel vil give Dem en ubetinget positiv
tilkendegivelse på Deres forespørgsel, skyldes det alene muligheden for at se
min kollega med en gryde på hovedet. Det er i hvert fald hvad jeg forstår som
fremgangsmåden på Deres forsøgsbeskrivelse, samt tidligere indlæg. Jeg må i
forbindelse med disse også bemærke, at skulle der i det undersøgte apparat sidde
et Idiot-filter, således som De omtaler, kan jeg ikke garantere for valide
målinger ved brug af min kollega.
I relation til Deres onkel Børge er jeg forundret. Jeg troede det som opvasker
ville være en fordel, at være tallerkenneger. Undskyld mig venligst min
inkompetence, men jeg forestillede mig at en person med plads til en eller flere
tallerkener på/i kroppen, således var i stand til at håndtere en større mængde
service samtidigt, end vi der kun har mulighed for at bruge hænderne. Vil De i
øvrigt ikke stille Deres onkel et spørgsmål som længe har naget mig, og på den
måde stille min nysgerrighed: Hvordan gør teenagetallerkennegere oprør mod deres
forældre. Bliver forældrene fortørnede over hvor små piercinger eller øreringe
disse børn kommer hjem med efter en tur i storcenteret. Eller holder unge
tallerkennegere sig helt fra huller i kropsdele mod forældrenes ønske?
De spørger desuden til muligheden for at fremskaffe et eller flere styk hunkøn
til Deres forsøg. Her håber jeg De vil bære over med mig, når jeg ikke er i
stand til at møde Deres ønsker. Det kunne dog få karakter af kvindehandel,
hvilket jeg forstår, er noget upopulært i øjeblikket.
Skulle de have behov for en person til at overvåge eksperimentet, stiller jeg
mig gerne til deres disposition.
Med dyb respekt for Dem og deres videnskabelige arbejde,
Tom Bue
Jeg var mere end vild med filmen Eternal Sunshine Of The Spotless Mind, hvor Jim Carrey og Kate Winslett hvirvlede rundt i slettede minder. Nu kommer instruktøren Michel Gondry med The Science Of Sleep. Traileren ser meget lovende ud og filmens website er i samme ualmindeligt coole univers.
Tjek også instruktørens drømmedeler.
Jeg glæder mig!